Mor fra Frankrig bror 'Parle' Datter Lone gift Behrent
Den 31. december 1972 overtog Charlotte Riegels Hjorth Broksø Gods, yngste datter efter Hans Vilhlem Riegels. Den 1. juli 2003 overtog Cathrine Riegels Gudbergsen som den æ ldste ud af tre sø skende gå rden.
http://www.kongernesjelling.dk/sw253.asp Christoffer 1. regeringstid blev en lang kamp med broren Abels slæ gt, som fø lte, at Christoffer havde frarø vet dem tronen. Og som en udlø ber af dette lå kongen ligeledes i en bitter strid med æ rkebiskop Jakob Erlandsen. Æ rkebiskoppen var af Hvide-slæ gten, der havde væ ret tilhæ ngere af Abel, og gjorde derfor sit yderste for at bekæ mpe Christoffer. Dette kom bl.a. til udtryk, da han næ gtede at krone Christoffers 5-å rige sø n Erik til medkonge og tronfø lger. Og forholdet blev bestemt ikke bedre af, at Christoffer forlangte, at kirken skulle stille med mæ nd og midler til kampen mod Abel-slæ gten. Konflikten mundede ud i, at æ rkebiskoppen i 1259 på ydmygende vis blev fæ ngslet ifø rt ikke-kirkelige klæ der og en hue af ræ vehaler. Christoffer stod efter al sandsynlighed bag dette, og resultatet blev, at de Jakob Erlandsen tro kirkestifter - Lund og Roskilde - bandlystekongen. Sagen blev indbragt for Pavens domstol, hvor den 15 å r senere afgjor t til kongemagtens fordel. I mellemtiden var Christoffer for læ ngst dø d.
http://www.kongernesjelling.dk/sw256.aspBiografi Da Erik 6. Menved dø de, efterlod han et land i kaos og uden tronarving. Dermed fik broderen Christoffer 2. chancen som konge. Men de danske stormæ nd lod ham kun blive konge mod, at han underskrev en hå ndfæ stning, der i hø j grad begræ nsede mulighederne for at opkræ ve skatter. Det store problem var dog, at det meste af Danmark var pantsat, og skulle han gø re noget ved det, må tte han bryde hå ndfæ stningen. Oprø ret mod ham lod da heller ikke vente læ nge på sig, og resultatet blev, at Christoffer må tte pakke sine kister og drage i eksil i Nordtyskland. Oprø rets holstenske bagmæ nd med grev Gerhardt ("Den kullede Greve") i spidsen fik i stedet indsat den 10-å rige hertug Valdemar af Sø nderjylland so m konge. Det havde naturligvis kun til hensigt, at grev Gerhardt som formynder for Valdemar skulle væ re den reelle styrer af landet. Efter fire å r i eksil fik Christoffer dog chancen igen. Jyske stormæ nd genindsatte ham som konge, men han fik aldrig den store magt, og reelt havde han ikke meget at regere over. Efter Christoffers dø d gik landet totalt i oplø sning, og der skulle gå 8 å r fø r Danmark igen fik en konge.
http://www.kongernesjelling.dk/sw242.asp Var eftertiden hå rd ved Oluf Hunger, var den straks mere sympatisk stemt overfor efterfø lgeren Erik Ejegod. Om det så kan tages som udtryk for en reel folkelig bedø mmelse, ved vi så ikke meget om. Må ske skyldes tilnavnet snarere, at livet under hans uheldige forgæ nger Oluf, havde væ ret præ get af sult og misvæ kst, men at dette nu var overstå et. Dertil skal så læ gges, at han i hø j grad fortsatte sine forgæ ngeres samarbejde med kirken. Bl.a. lykkedes det for Erik, at gø re Danmark til centrum for et selvstæ ndigt nordisk æ rkebispesæ deog dermed frigø re kirken fra indflydelsen fra Hamborg-Bremen. Desuden gjorde Erik en stor indsats for, at broren Knud 2. den Hellige blev kå ret til helgen. Begge dele skete ved personlige besø g hos Paven i Rom. Ellers ved vi stort set ikke mere om Erik end, at han ligeledes brugte meget af sin tid på kampe med Venderne . En pilgrimsrejse til Det hellige Land satte en stopper for hans tid som konge. Han nå ede dog aldrig frem til Palæ stina, idet han undervejs dø de på Cypern - den 10. juli 1103.
Another version: Christoffer II.II married jomfru Mette Lunge. kilde: http://www.skovgaardfamilien.dk/pafg24.htm#289