http://www.kongernesjelling.dk/sw233.asp Svend 1. Tveskæ g lever op til de bedste tegneserieforestillinger om en rigtig vikingekonge. Han kom til magten ved et kup, som tog livet af hans far, og i sin regeringstid var han konstant på farten og i krig. Fø rst og fremmest var det England, der havde hans interesse. Efter en ræ kke å r med vikingetogter og plyndringer kunne han i 1013 erobre hele landet. Inden da havde han desuden genvundet kontrollen over Norge efter sø slaget mod Olav Tryggvarson ved ø en Svold. Det er da også primæ rt som krigerkonge, at Sven huskes, men vi kender ham også som den fø rste danske konge, der slog mø nt med eget navn på . Mø nterne var dog uden portræ t, så de kan ikke fortæ lle os om Svens udseende og det skæ g, der tilsyneladende har givet ham tilnavnet. Sven nå ede ikke at få megen glæ de af erobringen af England. Han dø de nemlig å ret efter og blev i fø rste omgang begravet i domkirken i York i England, men blev senere fø rt til Roskilde.
http://www.kongernesjelling.dk/sw237.asp Sven 2. Estridsen kæ mpede hå rdt for at blive konge, og da endelig lykkedes, var han det til gengæ ld i 27 å r. Sven gjorde meget for de kirkelige forhold. I hans tid blev Danmark inddelt i otte bispestifter, og der blev bygget så mange træ kirker rundt om i landet, at det svarer til halvdelen af de landsbykirker, der findes i dag. Men selvom Sven var kirken en god mand, undgik han ikke at komme i konflikt med den. Han havde giftet sig med Gunhild, oldebarn til Sven1.Tveskæ gs dronning Gunhild. Kirken betragtede imidlertid æ gteskab med et familiemedlem i fjerde led som blodskam, og æ rkebispen af Hamborg-Bremen forlangte det ophæ vet. Det ville Sven ikke væ re med til og truede med at bræ nde Hamborg af. Det kom dog ikke så vidt, da Paven greb ind. Sven må tte lade sig skille fra Gunhild og giftede sig ikke siden. Det betø d dog ikke, at han holdt sig fra kvinder. Det ved vi fra historieskriveren Adam af Bremen, der priste Sven hø jt, men alligevel må tte på tale hans mange kvindebekendtskaber. Disse resulterede i ikke mindre end nitten bø rn, hvoraf fem nå ede at bliv e konge og en af disse endog helgen. Bø rn: Omkring 19 bø rn med forskellige mø dre. Heraf 5, som efterfulgte Sven som konger: Harald 3. Hen, Knud 2. den Hellige , Olaf 1. Hunger , Erik 1. Ejegod og Niels .
Bor i Vancouver
http://www.kongernesjelling.dk/sw248.asp Biografi Valdemar fø dtes syv dage efter faren, Knud Lavards, dø d og voksede op hos den sjæ llandske stormand Asser Rig sammen med dennes sø nner Esbern Snare og Absalon. Specielt Absalon fik betydning for Valdemar, da han blev kongens næ rmeste allierede gennem hele livet. Men fø r Valdemar kunne sæ tte sig på tronen, må tte han dog igennem en ræ kke kampe med andre kandidater til posten som konge. De ophø rte dog, da Sven 3. Grathe slog Valdemars allierede Knud 3. ihjel, og Valdemar selv kort efter besejrede Sven. Efter at væ re blevet konge koncentrerede Valdemar sig nu om at styrke sin magt. Som en del af dette fik han gjort sin far til helgen og kronet sø nnen Knud 4. som medkonge og tronarving ved en kirkefest i 1170. På den må de fik han gjort sin slæ gts ret til tronen guddommelig. En anden del var en styrkelse af administration og militæ r. Rundt om i landet byggedes en ræ kke borge, som bå de kunne bruges til forsvar mod fjender og som opholdssteder, nå r kongen var på rejse. Valdemars styre hvilede i hø j grad på et sam arbejde med barndomsvennen biskop Absalon, hvilket bl.a. så s, da de i fæ llesskab nedkæ mpede og tvangskristnede Vendernepå ø en Rü gen.
http://www.kongernesjelling.dk/sw250.asp Biografi Valdemar 2. Sejr kom til magten, da hans bror Knud 4. dø de barnlø s. Inden da havde han dog allerede væ ret en indflydelsesrig stø tte for Knud. Tilnavnet Sejr fik Valdemar, fordi han var en af de store erobrer i danmarkshistorien. Hans erobri nger omfattede store områ der ved Ø stersø en, bl.a. Pommern og Estland. Sæ rligt erobringen af Estland har siden haft en sæ rlig betydning i danmarkshistorien, da det ifø lge sagnet var her, at Dannebrog faldt ned fra himlen. I 1223 begyndte det dog at gå tilbage for Valdemar. Under et jagtselskab på Lyø blev han lokket i baghold af en af ofrene for hans erobringspolitik, Henrik af Schwerin. Trods protester fra Paven kom Valdemar til at side i fangenskab i over 2 å r og kom fø rst fri, da han indvilgede i at betale lø sepenge og give afkald på de fleste af sine erobringer. Efter lø sladelsen sø gte Valdemar at vinde det tabte tilbage, men led nederlag ved Bornhø ved i Holsten. Atter matte han lø skø bes, og Valdemar holdt sig nu i ro resten af sin regeringstid. Lige fø r sin dø d underskrev Valdemar Jyske Lov; loven der starter med ordene: "Med lov skal land bygges.."
http://www.winfamily.com/webdemo/per00209.htm#0 Notater : Konge 1340 - 75Væ bneren Niels Ebbesø ns drab på Grev Gert af Holsten i Randers banede vejen for Valdemar IV. Han var opvokset ved det tyske kejserhof. Blev stø ttet af sin svoger, så denne må ske endelig kunne få sin kones medgift. Valdemar giftede sig politisk, med Helvig af Sø nderjylland, så var han indenfor dé r, og havde ikke de store familieforpligtelser overfor holstenerne. Han blev indsat som konge efter aftale med de holstenske panthavere. Han og Helvig tog til Viborg og blev hyldet. Ingen hå ndfæ stning. Ved en utrolig indsats fik han i lø bet af 6 å r samlet riget igen. Forhandlinger, så vel reelle som skinforhandlinger, skatteopkræ vninger, regulæ r krig og salget af Estland til den tyske ridderorden muliggjorde indlø sningen af pantene. Hans æ ldre bror, Otto, blev sendt af vejen ved at blive optaget i ridderordenen. Den svenske konge Magnus fik brev på Skå ne "til evig tid"; det varede til 1360 da Valdemar generobrede de skå nske lande. Nu manglede kun Halland og Sø nderjylland. 1361 erobrede han Gotland, som erstatning for det Estland han havde solgt. Sverige forlangte nu, at trolovelsen mellem Norges Hå kon og Margrethe skulle hæ ves. Hå kon blev i stedet trolovet med Elisabeth af Holsten, men (u)hel digvis lø b hendes skib på grund i Skå ne.Æ rkebispen af Lund beholdt hende som sin "gæ st" til Valdemar havde få et Hå kon til Kbh. og gift med Margrethe. 1355 blev Dronning Helvig optaget som læ gsø ster i Esrum Kloster. Var hun blevet træ t af kongens affæ re med frille Tove, der i perioder boede på Gurre ? Omk. 1350 begynder man at anvende tin til fade og tallerkner. 1372 omtales krudt for fø rste gang i Danmark, i en smuglersag. Valdemar 4. Atterdag (ca. 1320-75): var konge fra 1340; yngre sø n af Christoffer 2.; overtog tronkravet, da broderen Otto gav op. Indsattes efter aftale med de holstenske panthavere, som det lykkedes Valdemar at befri Danmark for inden 1360 ved æ gteskab med Helvig, skatteopkræ vninger, væ bnede indgreb og salg af Estland 1346; erobrede 1361 Hansestæ dernes handelscentrum Visby på Gotland; men den på fø lgende krig mellem Hansaen og Danmark endte med dansk nederlag 1370. Valdemar ø vede stordå d ved at gensamle og genrejse det splittede og ø delagte rige. Han var ikke sart i sine metoder og blev kaldt Valdemar den Onde; fø rst eftertiden så ham som Atterdag. se også http://www.kongernesjelling.dk/sw258.asp se også Skov og naturstyrelsen: http://www.sns.dk/fortidsm/netpub/kaloe/7afsnit.htm om Kalø 's skæ bne
Another version: Laurids Mogensen Lø venbalk Fø dt fø r 1438 Dø d ca. 1500 på Tjele ? Begravet i et kapel i Mariager Kirke Gift med 1 ) Anne Joachimsdatter Flemming Far til Jens Lauridsen Lø venbalk 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1 Laurids Mogensen Lø venbalk Fø dt fø r 1438 Dø d ca. 1500 på Tjele ?, begravet i et kapel i Mariager kirke. Gift 1) med 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.2 Anne Joachimsdatter FlemmingHan var lensmand på Mors 1473. Tjeles æ ldste bygning, sydflø jen, er opfø rt af Laurids Mogens Lø venbalk omkring 1480. Til det sengotiske stenhus i rø de munkesten fø jedes ø stflø jen omkring 1500. Han arvede Tjele efter sin mor, i hvis andet æ g teskab med Mogens Jensen Lø venbalk, slæ gten Lø venbalk kom til Tjele. Hans far var 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.1 Mogens Jensen (Lø venbalk) Kilde http://www.skovgaardfamilien.dk/pafn19.htm#280
Slæ gtsbog siger at der var to brø dre. Slæ gtstavle siger at der kun var een.
Bor i Ebeltoft /nov 2018 252076425039
Billeder
http://home6.inet.tele.dk/nelsn/Bossing.web/per00361.htm#0 Noter : Gedstedpræ stens sø n, den vellæ rde studius Klavs Borch der dø de den 5/8 1782 som degn for Ulbjerg og Lynderup sogne, 71 å r gammel. Gift med med Abel Kathrine Holm 1707-1772.