Karens kusine er gift med Lundberg fra Maltfabrikken i Ebeltoft. Fik 6 bø rn http://perhag.mono.net/ skriver:"Karen Egestad i Hadsten fyldte 110 å r 14 sep 2018 og dø de 16 maj 2019 som næ stæ ldste i live i Danmark. Hun fø dtes i Rå sted sogn nord for Randers med pigenavnet Stenz og boede en stor del af livet i Ø stergade, Hadsten, hvor manden Arne drev forretning som El-installatø r."
Havde mæ lkeudsalg på hjø rnet af Hø jgade og Hobrovej i Randers Gik i skole i Rå sted
Ingeniø r
Mogens Jensen var som næ vnt gift med 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.2 Else Svendsdatter Udsø n Fø dt ca. 1400 Dø d 1482 i Mariager KlosterHun var gift anden gang med Mogens Jensen Lø venbalk. Med hende kom Tjele til slæ gten Lø venbalk. Efter Mogens's dø d skæ nkede hun jordegods til Mariager kloster, der var det eneste Birgittinerkloster i Jylland og vistnok det rigeste af alle d anske klostre. Klosteret havde 1478 få et ret til at uddele samme aflad til dem, der besø gte det, som der tildeltes pilgrimmene i Rom (Acta pontificum danica, Nr. 2727). Hendes far var 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.1.2.1 Svend Udsø n Kilde: http://www.skovgaardfamilien.dk/pafn20.htm#283
http://www.winfamily.com/webdemo/per00214.htmNotater : Da sø nnen Oluf dø de burde hendes rolle have væ ret udspillet, men igen havde hun en heldig hå nd. Det danske rigsrå d valgte hende til Danmarks "Frue og Husbonde og hele Rigets mæ gtige Formynder". Kort efter valgte det norske rigsrå d hende på samme må de. Hun var enkedronning i Norge, men hun havde aldrig væ ret og blev aldrig dronning i Danmark. Alligevel må tte hun sikre sig, og fik derfor valgt endnu en barnekonge hun kunne væ re formynder for. Hun gik uden om Mecklenburgerne, som egentlig var tæ ttere i arvefø lgen, og fik valgt en dattersø n af den sø ster, der var blevet gift i Pommern. Det blev den kun 5 å rige Erik VI af Pommern. Oldebarn af Valdemar IV Atterdag. I Norge blev han valgt i 1389, mens Danmark og Sverige ventede til 1397 ved indgå elsen af Kalmarunionen, også Margrethes væ rk. Hun styrede med fast hå nd alle tre riger. Indsatte danske og tyske lensmæ nd i N. og S., sikrede sin magt i DK ved at lade adelborge nedrive, og undlade at besæ tte vigtige embeder med adelsmæ nd. I Sø nderjylland fortsatte hun faderens politik med at inddrage så meget som muligt af hertugdø mmet under kronen. Hun var tæ t på opgavens lø sning, da hun under et ophold i Flensborg formentlig blev smit tet med pest. Hun dø de ombord på sit skib ved Okseø erne. For fø rste gang blev enkelte regeringsdekreter skrevet på dansk i stedet for på latin. Margrete (1353-1412): dansk regerende dronning, datter af Valdemar 4. Atterdag; 1363 gift med Hå kon 6. af Norge, sø n af kong Magnus Eriksson Smek af Sverige. P.gr. af slæ gtskabet gjorde Margrete efter sin faders og mands dø d henholdsvis 1375 og 1380 krav på som formynder for sø nnen Oluf at få denne anerkendt som retmæ ssig arving til de tre nordiske riger. Efter hans tidlige dø d 1387 valgtes hun af danskere og nordmæ nd til "frue og husbonde og hele rigets mæ gtige formynder". Hanseaterne må tte 1385 tilbagegive de skå nske slotte, som de havde haft i pant i 15 å r. 1386 sluttede Margrete forlig med Holsten, besejrede 1389 den svenske kong Albrecht af Mecklenburg ved svensk adels hjæ lp og gennemfø rte 1397 kroning i Kalmar af sin sø sterdattersø n Erik 7. af Pommern til konge over Danmark, Norge og Sverige. Hun vedblev dog at styre rigerne til sin dø d, indsatte danske og tyske lensmæ nd i Norge og Sverige for at sikre sin magt dé r og svæ kkede adelens magt i Danmark ved at inddrage adelsgods under Kronen og lade rigsembeder stå ubesatte. I Sø nderjylland skaffede hun Kronen stadig stø rre dele af hertugdø mmet.