Guide med lyd

Tidslinje  (kopieret fra Historie Fur)

55 mio. år siden: 
Moleret bliver afsat på bunden det subtropiske hav, der dækker det meste af det nuværende Danmark. Vulkaner i Nordatlanten sender aske ind over havet

20.000 år siden: 
Weichsel-istidens isbræ dækker hele Danmark bortset fra Vestjylland og dele af Midtjylland. Vægten fra isen former Furs nordlige bakkelandskab. 

Ca. 12.800 f.v.t. - ca. 1.800 f.v.t.: 
Fund af blandt andet gravhøje og køkkenmøddinger viser, at stenaldermennesket var talstærkt til stede på Fur

Ca. 800 - 1050:
Byerne finder deres nuværende placeringer

1126:
Fur Kirke, Sankt Mortens Kirke, bliver indviet

1146:
Paven modtager et brev fra bispen i Viborg, der fortæller, at den tidligere bisp tyve år tidligere havde fået kirken i gave

1627:
Den sidste oprindelige skov på Fur bliver fældet

Slutn. af 1800-tallet: 
Jep Jensens planter en ny skov

Ca. 1900:
Flere gårde på øen ernærer sig ved både landbrug og fiskeri

1911:
Gammelhavn bliver indviet

1919:
Brydningen af moler begynder

4. marts 1945:
De Allierede indleder "Operation Waterdropping" ved Færker Vig. Det er første gang, at De Allierede smider containere med våben ud over vand

1956:
Gammelhavn lukker, og fiskerne rykker til havnen ved Stenøre

Beg. af 1970'erne: 
For at beskytte naturen mod molergravning køber staten omkring 100 hektar af Nordfur

Fur

Inden for sit beskedne areal på kun 22 kvadratkilometer  rummer Fur en rigdom af forskelligartede og særprægede landskaber. Nordfur domineres af en øst-vestgående bakkeryg med stejle skrænter ned mod Limfjorden.

Der er langt mellem gårdene. Fra gravhøjene på toppen af bakkeryggen er der udsigt over hele øen. Mod syd breder det flade frugtbare agerland sig. Landsbyerne med oprindelse i Vikingetiden har udviklet sig til en næsten sammenhængende langstrakt bebyggelse langs de vigtigste veje. Spredte udflyttergårde fra 1800-tallet præger vestøen.

Fur er kendt for sit moler, som udelukkende er knyttet til det naturskønne bakkeland. Moleret blev afsat på bunden af et hav, der for 55 millioner år siden dækkede det meste af Danmark. Moleret er kendt for sit indhold af velbevarede fossile fisk, insekter, krybdyr og planter. Moleret indeholder ca. 200 vulkanske askelag, som er blevet dannet under gentagne vulkanudbrud i forbindelse med åbningen af Nordatlanten mellem Norge og Grønland.

I 1919 begynder den første brydning af moleret, som blev eksporteret i rå tilstand. I dag forarbejdes hovedparten af moleret på øen, og molerindustrien har udviklet sig til en væsentlig faktor i Furs økonomi.

Hvis du finder særlige fossiler så skal du sikre dig, at det ikke er omfattet af Danekrælovgivningen, inden du tager dem med dig.

Bette Jenses Hyw

Bronzealdergravhøjene Stendal Høje troner 76 meter over Limfjorden og er dermed øens højeste punkt. Fra toppen er der udsigt over det meste af Fur og hele den centrale del af Limfjordslandet: Salling mod syd, Mors mod vest med Thy bagved, Hanherred mod nord, samt Livø og Himmerlandskysten mod øst.
På grænsen til den store, aktive molergrav mod nord lå indtil 1962 Bette Jenses Hyw (Lille Jenses Høj), der oprindeligt var øens højeste punkt. I 1962 blev højen, der ikke var fredet, udgravet for at give plads for råstofindvindingen. I dag står skulpturen ”Molermanden” tæt ved det sted, hvor Bette Jenses Høj engang lå.

Molermanden

Fredag eftermiddag den 4. juli 2014 blev en bronzeskulptur af en 180 centimeter høj moler-arbejder afsløret. Han står og skuer ud over Furs største molergrav, hvor ”Bispehuen” vidner om, hvor meget moler der i tidens løb er kørt bort.

Der kunstneren Erik Nygaard, der har lavet manden. Modellen er molerarbejder på et fotografi fra omkring 1925. Dengang foregik arbejdet med håndkraft, hvor en greb var et vigtigt redskab. Greben, moler-manden står med, er ægte og har været brugt på Fur.  Det er Dansk Moler Fond har finansieret kunstværket. 

Bispehuen

Stendalgraven er Furs største råstofgrav og den mest tilgængelige. Besøgende kan se de vekslende lag af vulkansk aske og moler i de blottede skrænter. Som en del af landskabets efterbehandling er en spektakulær søjle af foldet moler blevet efterladt tæt ved Rødstenvej. Dens form har inspireret til navnet Bispehuen.

På bakken over Bispehuen står bronzeskulpturen ”Molermanden” og ser ud over det menneskeskabte råstoflandskab og bagved det naturlige landskab, fjorden og Livø. Der er infotavle samt borde/bænke tæt ved ”Molermanden” og på bakken på den anden side af molergraven. De bedste fossilfund bliver i nogle tilfælde udstillet på Fur Museum.

Langsted Huller

På nordkysten ligger Langstedhuller, der et af de mest naturskønne områder på Fur. Hullerne er et system af erosionsslugter udformet efter istiden, og med lidt god vilje ligner toppen af skrænten lange fingre, der grådigt griber efter Limfjorden.
I det tidlige forår er skrænterne dækket af hulkravet kodriver og nikkende kobjælde. For de madinteresserede vokser her også havtorn og vild kamille.
Ved parkeringspladsen er der et offentligt toilet.

Fossiljagt

Fossiler

Fossiler bevares dels som aftryk i det bløde moler, hvor aftrykkene kan være farvet af rust eller kalciumfosfat. Moleret kan også optræde i en kalkhærdet form der kaldes for cementsten.

Komplette cementsten har ofte form som store linser, de kan være mere end 2 meter i diameter og over en ½ meter tykke. Navnet kommer fordi man brugte stenene som ”kalkbrud”. Cementsten er dannet i havbunden og udmærker sig ved at have en exceptionel bevaringsgrad af fossiler f.eks. tredimensionelle fugleskeletter, hvilket er helt unikt.

En særlig variant af cementsten, kaldes ”den stribet cementsten”, der fortrinsvis findes på Fur. Disse er grå og fremstår mere bølgede end den ordinære cementsten, og de repræsenterer en ældre del af moleret.

Af andre hærdede lag findes det, som kaldes lerskifer. Disse lag stammer fra StolleKlint. Stolleklint-leret er helt sort og nogle hundrede tusinde år ældre end moleret. Fossilerne bevares i såkaldt ’skifer’: tynde hærdede lag i den fint lagdelte gråsorte slamsten, der også indeholder nogle få vulkanske askelag – de nederste i ’askeserien’.

Lerskiferen er en hærdet slamsten, der vidner om en massiv global opvarmning og den øverste del af moleret vidner om en fauna der mere passer til et tempereret klima. Disse lag ligger på en globalt anerkendt geologisk tidsgrænse mellem tiderne Paleocæn/Eocæn og beviser en klimapåvirket udvikling.

Studiet af fossiler og fauna i dette niveau er af stor international interesse.

Fiskefossiler

I selve moleret (Fur Formationen) er der fundet fossiler af over 50 forskellige arter af benfisk. Mange er mellem ½-1 meter lange. Bl.a. torskefisk, makrelfisk, glansfisk og de langstrakte havaborrer. Desuden er der masser af små fisk. Fra det lidt ældre Stolleklint Ler kendes godt 25 arter af fisk, hvor af de 10-12 også findes i moleret.

Den mest almindelige fisk i moleret er en slægtning til nutidens Argentina (guldlaks og strømsild). Den er fundet i alle vækststadier. Lige fra små unger, der ikke er mere end et par cm lange og hvor de allertidligste forbeninger kun lige kan anes – og op til fuldt udvoksede eksemplarer på cirka 10 cm.

Den næstmest almindelige fossile fisk i moleret er smelt. De mindste er ikke meget større end 1½ cm lange, men der er også fundet dele af fisken, der viser, at de kunne blive mindst ½ m lange.
Den tredje mest almindelige art i moleret ”Polymixiiden”: en primitiv slægtning til de egentlige pigfinnede fisk. De kunne blive ca. 40 cm lange, men der er aldrig fundet helt små unger, så de må have ynglet et andet sted.
Blandt fossilerne fra både Stolleklint Ler og molér finder vi sjældent voksne og helt små unger på de samme steder. Ligesom i dag spiste de store og små individer af samme art helt forskellig føde – og mange begyndte deres larvetilværelse i planktonet som jægere af smådyr, og som føde for større fisk – ind i mellem også af deres egen art. Sådan kannibalisme har vi dog ikke kunnet konstatere i moleret, hvor næsten alle andre fisk synes at have ædt den lille ’guldlaks’, så vidt det har kunnet bestemmes ud fra bevaret maveindhold.

Plantefossiler

Plantefossiler er ret almindelige i moleret. Ofte ser vi større stykker grene, kviste og stammer. Alle er drevet ud fra kysten, som dengang lå 100-200 km væk. Fossilerne bærer ofte præg af den lange transport.

De mange planter i moleret giver et godt billede af, hvordan verden omkring havet så ud: Landskabet var domineret af nåletræer som Sequoia (rødtræ) og Araucaria, som i dag kun vokser på den sydlige halvkugle. Dertil sumpcypres, Pinus thomasiana (fyr), og nogle få løvtræer.

Egentlige blade fra løvtræer hører til sjældenhederne, men vi kender til blade fra fx den nøgenfrøede Ginkgo (tempeltræ), den mærkelige bredbladede Macclintockia, og blade der minder om elm, ask og eg. Sidstnævnte fandtes måske i mere åbne landskaber med søer og vandløb, hvor mange insekter har holdt til.

Herudover er fundet bambus-lignende vækster, landbregner, vandbregnen Salvinia, samt en del frø og frugter fra forskellige planter og pollen fra mere end 100 arter.

Insekter

To-vingede insekter som fluer, stankelben og myg er mest almindelige i Ølst- og Fur Formationerne. Herefter følger tæger, cikader, sommerfugle, biller og græshopper, mens insekter som guldsmede, vandnymfer, knælere, kakerlakker, ørentviste, bladlus og skorpionfluer er yderst sjældne.

Knudeklinten

Lyd  10 20 4 15

På nordsiden af Fur ligger Knudeklinterne – de mest imponerende molerklinter på Fur. På en strækning over 600 meter kan du se, hvordan moler og askelag er presset sammen i flager og folder. Den røde vandrerute går langs klinterne, ved lavvande langs stranden, ellers på toppen af klinten, hvor jorden dog er fedtet på grund af moleret.

Fra toppen af Knudeklinterne er udsigten mod Livø og Mors bjergtagende. Og netop udsigten har fået Realdania til at se nærmere på øen. Sammen med ni andre steder i det danske landskab er Knudeklinten en del af initiativet ”Steder i landskabet”, hvor lokale kræfter i samarbejde med Realdania udvikler enkle arkitektoniske indgreb, som skal højne og skærpe oplevelsen af naturen. På Fur hedder projektet Diatoméer, da det netop er diatoméer – altså kiselalger – der har inspireret til udformningen af tre arkitektoniske udsigtsplatforme udført i cortensstål. Det særlige ved cortensstål er, at det får en dybrød rustfarve, når det bliver udsat for regn, sol og vind. Og så får platformene samme farve som Den Røde Sten. De 3 platforme er placeret ved et par tidligere molergrave mellem Faskær og Knudeklinterne. Projektet på Fur er gennemført af Realdania i samarbejde med bl.a. Fur Bryghus.

Gammel Havn

Lyd  9 20 0 28

I 1911 byggede furboerne en havn ved Koldkilde. Havnen var fyldt med små fiskerbåde, og furboerne havde skibsforbindelse til Nykøbing Mors et par gange om ugen. Havnen blev dog ved med at sande til, så i 1956 opgav man havnen og bådene flyttede til den nybyggede havn ved færgestedet på Stenøre.
I det røde bundgarnshus fra 1925 er der indrettet en udstilling om havnen og fjorden samt Limfjordsfiskeriets udvikling. Indenfor knirker gulvbrædderne, mens duften af tjære, salt og fjord river behageligt i næsen. Der er fri adgang til udstillingen.
Fra parkeringspladsen går den grønne vandrerute langs den fine badestrand.
Ved bundgarnshuset er der opstillet borde og bænke.

Fur museum

Lyd  11 20 18 3

Hvis Fur Bryghus er smagen af Fur, er ”Fur Fosiler 55.000.000 år” føde til intellektet. Museet er et landskabshistorisk og geologisk museum med en enestående samling af fossiler fra moleret.

På museet får besøgende fortællingen om regionens landskaber og undergrund – en historie, der spænder fra det tropiske molerhav til istidernes arktiske kulde. De landskabshistoriske indspark kommer i udstillingerne i Gammelhavn og Museumsgården ”Det Lille Land”. Ved sidstnævnte kan gæster opleve, hvordan landbruget på Fur har udviklet sig gennem de sidste godt 150 år. Som en krølle på halen står Tarris Mølle ved Museumsgården. Engang var der over 20.000 gårdmøller i Danmark, men i dag er Tarris Mølle den sidste af sin slags i landet.

Om sommeren arrangerer museet vandreture på Nordfur, hvor der er lejlighed til at se på landskabsgeologi, fortidsminder samt molerbrydning og -efterbehandling. I juli måned er der arbejdende værksteder med gamle håndværk ved museumsgården.

Ref 1: Teks til lyd    https://ttsmaker.com/da

Rwf 2: Oplevelser på Fur  https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/himmerland-og-limfjorden/fur/oplevelser