http://www.danskmiddelalder.dk/Erik_5._Klipping.htm Erik 5. Klipping ca. 1249-1286, konge 1259-1286Som næ vnt under ,,Christoffer 1." så havde fyrst Jaromar, sammen med hertug Erik af Sø nderjylland(der var efterkommer af Abel), gjort invasion på Sjæ lland. I et slag ved Næ stved led kongen nederlag(Erik Klipping blev fø rst myndig i 1264, så det var hans mor,enkedronning Sambiria, der ledede landet som formynder), og et forlig blev på tvunget dem. Æ rkebiskoppen Jakob Erlandsen blev lø sladt.Erik, der jo ikke var kronet endnu pga. trusler fra Jakob Erlandsen om at lyse enhver biskop der kronede Erik i band, blev nu endelig kronet, men ikke med æ rkebiskoppens gode vilje. Han lyste de deltagende bisper i band, men han blev senere landsforvist, og det hele ebbede ud. Nu blandede den svenske konge(Birger Jarl) og den norske konge(Hå kon 4.) sig imidlertid. De kræ vede at deres sø nner, henholdsvis Valdemar og Magnus Lagabø ter, blev gift med danske prinsesser. På denne må de fik de arvekrav på dansk jord.Sambiria fø rte en hæ r ned mod hertug Erik af Sø nderjylland, og led d. 28. juli 1261 et kæ mpe nederlag. Bå de Sambiria og Erik Klipping blev taget til fange. Jakob Erlandsen prø vede nu at få Birger Jarl ind som konge af Danmark, men Sambiria rettede henvendelse til Albrecht 1. den Store af Braunschweig om hjæ lp. Han tvang de holstenske grever til mæ gling, og i 1262 blev Sambiria lø sladt. Nu regerede Albrecht som rigsforstander, og han styrede med hå rd hå nd. Det var blandt andet her at Jakob Erlandsen blev landsforvist. I 1263 gjorde skå ningene oprø r, og Albrecht flygtede ud af landet. Nu regerede Sambiria alene landet.Erik blev ikke lø sladt samtidig som hans moder. Han blev fø rst frigivet da han blev myndig i 1264. I 1272 dø de hertug Erik af Sø nderjylland, og i 1279 dø de også hans bror, Abel(de var begge sø nner af den tidligere kong Abel), og Sø nderjylla nd faldt tilbage til riget. Erik blandede sig også i svenske forhold. I Sverige kæ mpede Valdemar og Magnus om magten, og Erik stø ttede fø rst Magnus, og siden hen Valdemar. I fø rste del af 1277 hæ rgede de danske styrker langt ind i Sverige.Men en så dan krig var dyr, og hertil kom at Eriks(tidligere hertug af Sø nderjylland) sø n Valdemar snart ville gø re krav på Sø nderjylland. For at finansiere hæ ren tyede man til mø ntforringelse. Pengene faldt drastisk i væ rdi, og man kom ud i en direkte finansnø d. Man gik endda så langet til at optage tvangslå n hos kirken. Man kan sagtens forestille sig hvor utilfredse stormæ ndene har væ ret. Et må de mellem stormæ ndene og Erik blev sat i stand i 1282, og her enedes man om at ind kalde til hof hvert å r(det så kaldte ,,danehof").I juni 1282 afholdtes så et hof, blev kongen tvunget til at underskrive et bindende forpligtigelsesbrev - den berø mte ,,hå ndfæ stning". Denne hå ndfæ stning er blevet kaldt Danmarks fø rste grundlov. Her stod blandt andet at kongen skulle regelmæ ssigt rå dfø re sig med stormæ ndene, og bø nderne almindelige ret skulle sikres. Dette var den fø rste kongelige hå ndfæ stning, men ikke den sidste. I lang tid var det almindelig praksis at man aflagde lø fter til stormæ ndene for at få deres st ø tte. Man kan nu tydeligt se at landstingene har udspillet deres rolle. Det var nu ikke læ ngere bø nderne der bestemte hvem der skulle væ re konge. Man beholdte dog skikken med blive hyldet på tinge. Under en jagt d.22 november 1286 sø gte Erik og hans lille fø lge ly for natten i en lade i Finderup. Her blev de overrumplede af camouflerede mæ nd, og de blev alle dræ bt. Erik Klipping blev begravet i Viborg Domkirke.(De virkelige gerningsmæ nd er aldrig blevet fundet, men på danehoffet i 1287 blev der fø rt sag mod en ræ kke stromæ nd. Grev Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen og Niels Knudsen blev alle dø mt meddelagtige i mordet, og blev erklæ ret fredlø se. De flygtede til Norge, hvor de fik ophold. At de skulle have haft noget at gø re med mordet er utæ nkeligt, eftersom et kongemord kun ville skade deres "forretning"). Æ gteskabelig status: Erik blev gift med Agnes, datter af Johann 1. af Brandenburg. Det var faktisk betingelsen for hans lø sladelse. Sammen fik de sø nnerne Erik(6. Menved), Christoffer(2.) og Valdemar samt dø trene Margrete og Richiza. (Richiza giftede sig med fyrst Nicolaus 2. til Werle i Mechlenburg, og blev mor til Sofie. Sofie blev gift med grev Gerhard 3., og det er igennem disse to kvinder at Christian 1. kan fø re sin stamtavle tilbage til det danske kongehus.) Se også http://www.kongernesjelling.dk/sw254.asp
Radioforretning i Ø rsted 1975-1995
Boede til sidst i Skive Bor i Skive. Lejlighed i E 244237081432 979752400067
Blev gift med Bert urmager i Langå . Gift med Markus Berger og bor i Horsens 224046160889
Fik pris fra Philips for at lø se problemet med rullebillede på TV. Lysmand på DR. Gift med" parafymedame" i Magasin
Bor i Hillerø d
Bankmand og ejendomsmæ gler i Holstebro. 274068669905 04974280253
Facts vedr. Lawcock. Som du jo nok VED er Jack et kæ lenavn. han er fø dt i Rotherham og DØ BT JOHN. Hans foræ ldre var: William Ernest Lawcock, og Lydia Emily Clifford.
Deres mellemnavn er BUCH, efter Vejle Motorkompagnis ejer( nu SKODA/ VW forhandlere, MEN forretningens navn er bevaret,og Frank og hans kone, den æ ldste datter af Karna og Hilmar Buch, Anne Mette Lawcock( FØ DT BUCH) ejer nu virksomheden.)De har altså valgt mellemnavn efter moderen og ikke taget Meilvang med også !!!
9 bø rn
Erik Christophersen ( muligvis en uæ gte sø n af kong Christoffer II ) Far til Niels Eriksen Lø venbalk 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.1.1.1.1 Erik Christophersen Dø d efter 1340 på Aunsbjerg, Sjø rslev sogn. Ejede Aunsbjerg. Fra Aage Roussell. Danske slotte og herregå rde: Bind 13, midtjylland kan citeres: Familien Lø venbalk, der i over halvandet hundrede å r ejede Aunsbjerg, skal have haft kongeligt blod i sine å rer. Det siges at stamme fra Christoffer II (1276 - 1332) og en jomfru af slæ gten Lunge, og den blå lø ve i slæ gtens vå ben kunne nok tyde på , at der var noget om det. Hermed stemmer det godt, at Niels Eriksens far hed Erik Christoffersen, og at han skal have siddet på Aunsbjerg i 1340. Så fremt Erik var en uæ gte sø n af Christoffer II kan man sæ tte 1.1.1.1.1.1.1.1.2.1.1.1 efter Erik Christophersens ovenfor anfø rte nummer. Det fø rste 1-tal stå r da for kong Christoffer II og det sidste for Gorm den Gamle. Kilde: http://www.skovgaardfamilien.dk/pafn23.htm#288 ----------------------- Noter : Medkonge 1324. - Han var herre til Aunsbjerg. - Vå ben: En lø ve der vandrer på en bjæ lke. - ---------------------- se også http://www.reventlow.dk/reventlow44.php#Lø venbalk
Jens Lauridsen Lø venbalk Fø dt 1458 ? i Tjele ? Dø d efter 1490 Gift med Helene Pedersdatter Munk Far til Thø ger Jensen Lø venbalk ( "Broder Thø ger" ) munk 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1 Jens Lauridsen Lø venbalk Fø dt 1458 ? i Tjele ? Dø d efter 149 ? i Tjele ? Gift med 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.2 Helene Pederdatter Munk Godset Tjele tilhø rte i 1400-tallet den jyske adelsslæ gt Lø venbalk. Efter en af kong Frederik I i 1526 udstedt forordning blev det på budt alle "riddermæ ndsmæ nd" i Danmark, der ikke havde faste tilnavne, at antage og udvæ lge stadige tilnavne, så ledes at alle, der fø rte ens skjold og hjelm, skulle have ens ti lnavn, på det "man udi fremtiden kan spø rge, hvo der nogen æ rlig ridderlig gerning gø r udi marken eller andetsteds". Lø venbalkernes vå ben var en i gult gå ende blå lø ve over to bjæ lker. Fø rst i 1500-tallet antog slæ gten sit slæ gtsnavn. Hans far var 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1 Laurids Mogensen Lø venbalk Kilde: http://www.skovgaardfamilien.dk/pafn18.htm#278 se også : http://www.reventlow.dk/reventlow44.php#Lø venbalk
Jens Nielsen Fø dt fø r 1348 - dø d 18 februar 1442 ( 1438 ? ) på Aunsbjerg, Sjø rslev sogn, Lysgaard Herred Gift med Ellen Pedersdatter Munk Far til Mogens Jensen ( Lø venbalk ) 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.1.1 Jens Nielsen Fø dt fø r 1348 Dø d 18.februar 1442 (1438 ?) på Aunsbjerg, Sjø rslev sogn. Lysgaard herred Gift med 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.1.2 Ellen Pedersdatter MunkHan ejede og beboede Avnsbjæ rg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 å r gammel og i 40 å r har siddet i Rigens Raad, skulle han væ re fø dt 1344, men denne angivelse er må ske næ ppe fuldt på lidelig. Man finder ham i hvert fald ikke næ vnt fø r 1390, men da må han ganske vist også have væ ret en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Lø venbalk til landsdommer i Nø rrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklæ dte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sæ tt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdö mer i nö rre Iudlandh po konningens væ ynæ , och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dö mme ræ tt oc skæ ll emellem, som han wi l antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ , ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhæ r bliffue".Mest kendt for efterverdenen blev han må ske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 må tte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis sø n Jens han havde ihjelslå et. De næ rmere omstæ ndigheder omkring drabet kendes ikke, muligvis var sø nnen ikke helt sageslø s, og sagen synes ikke at have gjort noget skå r i hans offentlige anseelse. Imidlertid må tte han sone drabet bl.a. med evige messer for den dø de (sikkert en indbringende forretning for den katolske kirke) og knæ fald for hans fræ nder. I det skriftlige forlig, han må tte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brø dre Kirke udi Aarhus, som fornæ vnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæ de samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gø re en Mand til Rom og é n til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, é n til Vilsnack, é n til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes næ rvæ relse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke.På hans gravsten på franciskanernes kirkegå rd i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen stå r der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dæ kker over Væ bner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i ø vrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thø ger Lø venbalk, da det forbø des dem at præ dike i kirken, stå ende pa denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jø rgen Friis kunne mæ rke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirke og præ dikestol, men ikke forhindre ham i at præ dike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknæ gte. Medens Tausen så ledes en dag præ dikede på Grå brø drekirkegå rd, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sine folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin præ diken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Æ rinde for en stø rre Herre; nå r det er udfø rt, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væ bnede skare ville derpå bruge ma gten, men borgerne var rede til at forsvare deres præ dikant, og, da nogle af den havde hentet sig vå ben i de næ rmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres væ rge, fandt de bispelige det rå deligt at forfø je sig i en skynding bort. Hans far var 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.1.1.1 Niels Eriksen Lø venbalk Kilde: http://www.skovgaardfamilien.dk/pafn21.htm#284 se også http://www.reventlow.dk/reventlow44.php#Lø venbalk
Married 1645 Source: http://www.nose.dk/Norge/hegelund1.html#21
Han var lensmand på Mors 1473. Tjeles æ ldste bygning, sydflø jen, er opfø rt af Laurids Mogens Lø venbalk omkring 1480. Til det sengotiske stenhus i rø de munkesten fø jedes ø stflø jen omkring 1500. Han arvede Tjele efter sin mor, i hvis andet æ g teskab med Mogens Jensen Lø venbalk, slæ gten Lø venbalk kom til Tjele. Kilde: http://www.skovgaardfamilien.dk/pafn19.htm se også http://www.reventlow.dk/reventlow44.php#Lø venbalk
Af deres 16 Bø rn levede 12, som udgiø re Reenberg-Stammen, som jeg [Giessing] paa sit Stæ d skal vise Source: http://www.nose.dk/Norge/hegelund1.html#22
Mogens Jensen ( Lø venbalk ) Fø dt fø r ca. 1410 på Aunsbjerg Dø d 1441 Gift med Else Svendsdatter Udsø n Far til Laurids Mogensen Lø venbalk 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.1 Mogens Jensen (Lø venbalk) Fø dt fø r ca. 1410 på Avnsbjerg, Sjø rslev sogn ? Dø d 1441 Gift efter 1418 med 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.2 Else Svendsdatter Udsø nAunsbjerg tilhø rte 1340 Erik Christophersen (Lø venbalk), 1377 sø nnen Niels Eriksen (Lø venbalk), 1391 og 1430 hans sø n landsdommer Jens Nielsen (Lø venbalk), dø d omkring 1438. Dennes sø nner Mogens og Erik Jensen (Lø venbalk) skrives til Aunsbj erg henh. 1429 og 1438. Gå rden arvedes af sidstnæ vntes sø nner Peder og Erik, efter hvis dø d ca. 1500 den deltes mellem bø rnene. I å rene 1509 - 12 må tte de imidlertid pantsæ tte og senere sæ lge deres parter. Asmildgaard, Svostrup sogn, var 1429 forlenet af bisp Torluf til Mogens Jensen (Lø venbalk).I Aage Roussell: Danske slotte og herregaarde, bind 13, Midtjylland stå r om Aunsbjerg: Aunsbjerg er en gammel gard, fø rst næ vnt i kong Olufs tid, da den tilhø rte Niels Eriksen af den slæ gt, som i fø rste halvdel af det 16. å rhundrede, da den var ved at uddø , tog navnet Lø venbalk efter sit å ben (jf. Fr. I's forordning af 1526). Mogens deltog 1439 i opsigelsen til kong Erik af Pommern. Var 9/4 1440 til stede på Viborg Landsting ved udstedelsen af Kong Christoffer (af Bayerns) hå ndfæ stning. Han blev formentlig dræ bt i forbindelse med bondeopstanden i 1441. Fra Vilhe lm la Cours Danmarkshistorie kan citeres: Kong Erik af Pommern opholdt sig i sin seneste regeringstid for det meste uden for landets græ nser, og man så sig om efter en anden, der kunne bæ re enhedens symbol - kronen.Ham fandt man i kong Eriks sø stersø n Christoffer, en ung Pfaltzgreve fra Bayern, som på mø drene side med lidt god vilje kunne siges at hø re den gamle kongeæ t til. Forholdene bevirkede, at man må tte handle hurtigt. Om efterå ret 1438 fandt der store bonderejsninger sted mod adelen bå de på Sjæ lland, Fyn og i Jylland og i Skå ne. Den 23. 1439 opsagde man hø jtideligt kong Erik huldskab og troskab. Forelø big var hertug Christoffer valgt til dansk rigsforstander, med der var meget, der talte for, at man inden alt for læ nge fik ham gjort til veritabel konge. Det skete på Viborg landsting den 9. april 1440. Helt sikker i sadlen var han dog ikke. Den danske almue var stadig urolig, og i begyndelsen af 1441 rejste den sig kraftigt Vendsyssel, ledet af en adelsmand Henrik Tagesø n Reventlow. Hanherrederne, Thy og Mors sluttede sig til, herregå rdene blev bræ ndt i hele denne del af landet, og man faldt ind i det sø ndenfjordske, men læ nge kunne man ikke holde sti llingen. Kong Christoffer drog med en sjæ llandsk hæ r mod bø nderne, mø dte dem den 8. juni på St. Jø rgensbjerg ø st for Ketterup Kirke i Vester Han herred, og her spræ ngtes sammenholdet mellem dem: "Fø rst da rø mte de Morsingboer, og så de forræ dere fra Thy; tilbage da stod de Vendelboer, de ville ikke fly". Deres vognborg blev stormet og ø delagt. Henrik Tagesø n blev henrettet i Å lborg, og bondeopstanden var hermed kvalt. Men herunder blev Mogens Jensen altså dræ bt - på hvad mange af hans efterkommere sikkert vil mene var på den forkerte side. Hans far var 2.1.2.2.2.1.2.1.2.2.1.1.1.1.1.1 Jens Nielsen kilde:http://www.skovgaardfamilien.dk/pafn20.htm#283 se også http://www.reventlow.dk/reventlow44.php#Lø venbalk
Niels Eriksen Lø venbalk Dø d efter 1377 på Aunsbjerg Gift med Sophie Johansdatter Rantzau Far til Jens Nielsen Kilde: http://www.skovgaardfamilien.dk/pafn22.htm#286 se også http://www.reventlow.dk/reventlow44.php#Lø venbalk
Sø n af Peder Thø gersen og Margrethe Jensdatter. Magister. Studerede Medicinen 7 Aar til Wittenberg, blev Provst og Præ st til Sortebr. i Viborg.4 Kilde: http://www.nose.dk/Norge/hegelund1.html
Noter : Da Hans Tausen som munk i 1525 blev tvangsforflyttet fra Antvorskov til Johannitterklostret i Viborg, traf han her Thø ger Jensen, der ligeledes var munk. De blev gode venner og det lykkedes Hans Tausen at vinde ham for de Lutherske tanker. Da Hans Tausen på grund af sit standpunmkt må tte forlade klostret, fulgte Thø ger med ham og arbejdede sammen med ham for evangeliet i Viborg. I 1529 fulgtes de ad til Kø benhavn, hvor Hans Tausen blev præ st ved Nicolai kirke. Ca. 1531 træ ffer vi Thø ger i Odensehos en anden af de viborgensiske reformatorer, Jø rgen Jensen Sadolin. Han var da læ rer ved en skolerne, men da han blev udsat for forfø lgelse, vendte han tilbage til Viborg, hvor der var brug for hans indsats. Her blev han ca. 1532 evangelisk sognepræ st ved den tidligere Sortebrø dre Kirke. Desuden synes han at have fortsat den evangeliske præ steskole, som Jø rgen Sadolin havde startet i Viborg. I hvert tilfæ lde næ vnes han som den fø rste evangeliske læ remester ved Domkirken. Thø ger havde på den gamle skriftestol i Sø ndre Sogns kirke, som bræ ndte i 1726, ladet udskæ re et skaldet munkehoved og et kors, hvilket tegn han brugte i sit signet til minde om, at han havde væ ret korsbroder (Johannittermunk). Denne skriftestol var skæ nket til kirken af slæ gten Lø venbalk. Derfor rejser sig spø rgsmå let, om han ville have indridset sit navn i en anden slæ gts gaver til kirken? Næ ppe, der har hø jst sandsynligt væ ret tale om en manifestation fra Thø gers side om, at han var af slæ gten Lø venbalk og derfor kunne tillade sig at indridse sit segl. Et oldebarn af Thø ger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1673), holdt i 1672 i Viborg ved indsæ ttelsen af en konrektor en tale på latin, hvori han 2 gange oplyser, at hans oldefar bar slæ gtsnavnet Lø venbalk. Af Viborg Stifts bog fra 1690 fremgå r da også , at han var fø dt af adel, men noget endelig bevis på , at han skal have væ ret af den adelige Lø venbalk-slæ gt, findes ikke. Afstamningsforholdet har dog jæ vnligt væ ret genstand for overvejelser i diverse trykte medier, og helt utæ nkeligt er det ikke, at Thø ger har væ ret oldebarn af Laurids Mogensen Lø venbalk til herredgå rden Tjele, der dø de 1500. - NOTE: I Viborg Stiftsbog 1690 stå r flg. om Thø ger: " Thø ger Lø venbalk fø d Adel, som fø rst var Munk af Graabrø drekloster i Viborg, rejste til Kø benhavn med mag. Hans Tavsen og præ dikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette sted." Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næ sten" samtidige kilder enige i, at han er af den adelige slæ gt. - Kilde: Skinnerups fil på gencircles. http://www.dk-yeoman.dk/fd/uk/a2/per00559.htm ------------------------------- Thø ger Jensen Lø venbalk ( "Broder Thø ger" ) munk Fø dt 1490 i Tjele Sogn, Sø nderlyng Herred Dø d 6 juni 1538 i viborg Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter Thø ger Jensen:Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de fø rste, som - officielt - brø d den katolske kirkes cø libatsbå nd. Thø ger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrø drenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i lø bet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thø ger præ st ved Sortebrø dre Kirke. Hans familiemæ ssige tilknytning til adelsfamilien Lø venbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedø mme" af Peder Hansen Resen omtales Thø ger Jensen Lø venbalk i flere sammenhæ nge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Lø venbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Sø n, skø nt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ø nske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Sø n tillige med meget Gods til Klostret. Thø ger Lø venbalk forlod Klostret og æ gtede nogle Aar efter en jo mfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Sø n M. Peder Thø gersen, senere Biskop i Viborg.Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrø dre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thø ger Lø venbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses fø rste Præ st ved den Kirke, som paa Dansk benæ vness "Sorte-brø dre Kirke", men han ø nskede at blive begravet i Graabrø drenes Kirke, og her blev han jordfæ stet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dø r, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dæ kket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Lø venbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den næ vnte Thø gers foræ ldre (forfæ dre). Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thø gers sø ns dattersø n: Meget tyder på , at Resen har få et mange af sine oplysninger fra netop denne betydelige person, der var overordentlig historisk interesseret.Se iø vrigt under "Noter - Word", der om Thø ger Jensens slæ gtskab med slæ gten "Lø venbalk" bl.a. konkluderer så ledes: Præ ster af adel aflagde ved indtræ den i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -vå ben. Den af Thø ger Jensen autoriserede inskription på den lø venbalkske skriftestol tyder på slæ gtsskab. Det ville have væ ret utilbø rligt at indskæ re sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væ sentligt fingerpeg i retning af slæ gtskab, at Thø ger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrø drekapel, hvori Jens Nielsen Lø venbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Lø venbalkske enemæ rker, og derhen fø rer Thø ger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnæ vnte har udtalt frygt for forfø lgelse. I dette kapel finder Thø ger Jensen sit sidste hvilested, næ r Lø venbalkerne, hvilket turde væ re det stæ rkeste vidnesbyrd om slæ gtsskabet". "Et oldebarn af Thø ger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i V iborg ved indsæ ttelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slæ gtsnavnet "Lø venbalk". I Viborg Stiftsbog 1690 stå r flg. om Thø ger: "Thø ger Lø venbalk, fø dt Adel som fø rst var Munk af Graabrø dreklostret i Viborg, rejste til Kø benhavn med mag. Hans Tausen og præ dikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til det te Sted". Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næ sten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slæ gt. Se tillige under "Noter - Word": 612 Thø ger Jensen side 1-11 Kilde: http://www.skovgaardfamilien.dk/pafn17.htm#244 ------------------------ se også http://www.reventlow.dk/reventlow44.php#Lø venbalk